TARTELETTER MED STUVEDE SVAMPE
Drik en kraftig champagne til.
OPSKRIFT
Til 2 personer
250 g svampe – her er det kejserhatte og bøgehatte.
50 g Bacontern
1 skalotteløg
1 fed hvidløg
timian
½ dl champagne (eller tør hvidvin)
1 dl piskefløde
4 tarteletter.
Lidt persille til pynt.
Smør til stegning
Skær baconen (som du naturligvis har købt ved slagteren…) i tern og rist dem sprøde.
Rens svampene for jord med en børste, og skær dem i mundrettte stykker.
Rist svampene på panden indtil de bliver gyldne
og tilsæt finthakket skalotteløg og finthakket hvidløg og lad dem stege med et par minutter.
Tilsæt champagnen, lad alkoholen dampe af et minuts tid.
Lun tarteletterne som angivet på pakken.
Tilsæt fløde og timian til svampene, og kog fløden ind nogle minutter til passende konsistens.
Bland de sprøde bacontern i, og smag til med salt og peber.
Anret stuvningen i tarteletterne, pynt med lidt persille.